Vinmagere i tre generationer

Huset RiDaRoca blev etableret i 1994, da ægteparret Luigi og Maia Teresa besluttede at omdanne bedstefarens landbrug fra produktion af druer, frugt og andre grøntsager til udelukkende at dyrke druer til egen vinproduktion. I dag drives vingården i samarbejde med børnene Andrea og Elisa – og der produceres ca. 15 forskellige vine på de omkringliggende vinmarker.

 

Ved første øjekast virker RiDaRoca som et forholdsvist ydmygt sted, men så snart man inviteres indenfor åbnes en verden af oplevelser – både i form af de mange dejlige vine, som huset producerer, og den gæstfrihed man oplever. En vinsmagning på RiDaRoca er en oplevelse for alle sanser; modsat andre vingårde accompaneres vinene typisk af lokale specialiteter i form af pølser, ost og skinke - så man kan opleve hvordan vinene ændrer karaktér afhængigt af, hvad de serveres sammen med.

 

Siden 2015 har familien omlagt hele produktionen til økologiske dyrkningsmetoder, og der anvendes således ikke kemikalier i vinmarkerne ligesom gæring foregår med naturligt gær. Der er tre væsentlige årsager til at familien tror på økologisk produktion: sundhed for forbrugerne;
sikkerhed for dem selv og deres medarbejdere der alle arbejder i vinmarkerne; samt omsorg
og respekt for naturen.

 

”I modsætning til en modedesigner eller en bilproducent er en ’vinmager’ 100% afhængig
af moder natur. Og givet at hun altid har det sidste ord, er det første man skal lære
i vores fag ydmyghed.”    (Andrea Rabino)

Læs mere om 

RiDaRoca

http://www.ridaroca.it/

Roero - en del af UNESCO world heritage

Roero regionen ligger i det sydlige Piemonte øst for Tanaro-floden, som adskiller området
fra Langhe regionen. Området har gennem generationer været anvendt til både frugt- og vinproduktion og er i dag også et yndet turistmål dels pga. de stolte traditioner for vin og gastronomi og dels pga. det smukke landskab og de mange gamle landsbyer og slotte.
Sammen med Langhe og Monferrato blev Roero i 2014 udpeget som en del af UNESCO
world heritage. 

 

RidaRoca ligger mellem vinbyerne Asti og Alba, der begge har stolte vintraditioner. Gården råder over ca. 10 hektar og producerer både rødvine, hvidvine og rosévine. 

Friends & Wine 

Fuglevangsvej 8B

2960 Rungsted Kyst

Denmark

+45 40894201

4friends@friendsandwine.dk

  • Facebook - Black Circle

©2018 by Friends & Wine, Denmark.

CVR nr. 39799626